Bagsværd Amatør Scene spiller Holberg-stykke
Foreningens 60 års jubilæum markeres med Jean de France

Bagsværd Amatør Scene kan i år fejre sit 60 års jubilæum. Det sker med opførelse af

Holbergs festlige komedie “Jean de France”

– hvori Hans Frandsen efter 15 uger i Paris har “glemt” sit modersmål, men til gengæld tilegnet sig et væld af franske moder. Det huer bestemt ikke hans kommende svigerfar, den stokkonservative Jeronimus, der har lovet sin datter Elsebet til Hans Frandsen eller Jean de France, som han kalder sig selv. Hun er heller ikke vild med at skulle giftes med den frankofile spradebasse. Hun vil hellere have sin hemmelige kæreste Antonius. Men da hendes far Jeronimus ikke gerne bryder det arrangerede ægteskab, må tjenerparret Marthe og Espen træde til med en fantastisk intrige, så den unge kærlighed og fornuften endelig kan sejre over Jeronimus stædighed og samtidig sætte den overfladiske og pyntesyge Jean de France på plads.

Som noget nyt opfører Bagsværd Amatør Scene sin forestilling udendørs i Gladsaxe Kulturhus “Telefonfabrikken”på  Telefonvej 8.. Der åbnes for adgang til Atriumgården 1½ time før forestillingen starter, så publikum får mulighed for at nyde enten eftermiddagskaffen eller medbragt aftensmad ved de opstillede borde med bænke. Drikkevarer kan købes hos Bagsværd Amatør Scene.

“Jean de France opføres i perioden 14. til 19. juni. Lørdag og søndag starter forestillingen klokken 16:00 – mandag til torsdag klokken 20:00.

Billetter bestilles enten via Bagsværd Amatør Scenes hjemmeside: www.bas-skuespil.dk eller tirsdag og torsdag kl. 17 til 18 på telefon 32 15 14 44.

Billetpris kr. 100 – halv pris for børn under 12 år.

 

Bagsværd-Amatørscene-03-23-14
Naragtigheden præger i allerhøjeste grad Holbergs muntre komedie.
Foto: Kaj Bonne.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top