- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Det var som det skulle være

Go` Nat Bagsværd heldig med vejret

Det hævdes, at når to danskere mødes – så danner de en forening.

Det kan vel med næsten lige så stor ret påstås, at når vejret er til det, så myldrer folk ud på gader og stræder for at hygge sig.

Det må gerne ske med en øl, et glas vin , mad fra grillen, en kop kaffe og lidt lækkert.

Og lige sådan var det fredag aften i Bagsværd. Det gode vejr fik rigtig mange til at møde frem til de mange til i forbindelse med Go ´nat Bagsværd.

Og der var nok at kigge på. Ikke overraskende var det især mændene, der var henne for at kigge på de gamle Mustang´er ved guldsmed Kirkegaard – og så kunne man ellers bevæge sig hen mod centrum. Der var lige en ældgammel brandbil, der bød på ture til uendelig fryd for børn og barnlige sjæle, der var musik på Torvet med Klaus & Servants, der diverterede med et meget varieret repertoire.

Der var motionstilbud fra Bagsværd Roklub, der var boksekampe for sjov  på P-pladsen hos SuperBest. Der var talentfulde  Foxy Cheerleaders i bokseringen.

Der var festlig musik af Mmartin Dale, og hoppegyngen omme ved Bibliografen var igen i år et stort hit.

Ovre ved Irma blev der samlet penge til ABs talenter via en cykelkonkurrence, og folk fra rollespilforeningen fik børn til at hvine af fryd, når de fik en kølle eller en brosten i hovedet. For de vejer jo ikke meget mere end et snefnug.

Alt er jo arrangeret af Handelsforeningen- og de handlende kunne glæde sig over, at borgerne udnyttede de gode tilbud til at gøre gode handler.

GoNat-bagsværd-22-23-14 GoNat-bagsværd-27-23-14 GoNat-bagsværd-35-23-14 GoNat-bagsværd-36-23-14 GoNat-bagsværd-41-23-14 GoNat-bagsværd-48-23-14 GoNat-bagsværd-49-23-14 GoNat-bagsværd-54-23-14 GoNat-bagsværd-55-23-14 GoNat-bagsværd-59-23-14 GoNat-bagsværd-62-23-14 GoNat-bagsværd-66-23-14
Fotos: Kaj Bonne.