Annonce
Informationen er for dårlig
Det havde klædt jer i kommunen at informere om omlægningen af vagtplanen i hjemmeplejen til modtagerne inden denne trådte i kraft og ikke vente med at sende forklaring pr. brev dateret 3.juni og modtaget 16.juni, når ændringerne trådte i kraft 1.januar 2014.

Jeg er pårørende, og min mand har modtaget hjemmehjælp i ca. 3 år, og jeg kan ikke huske det har ”kørt” dårligere end det gør nu. Skiftende – op til 6 forskellige-  hjemmehjælpere på 1 dag, hvilket enhver bør kunne se giver enorm utryghed. Det er ikke kun hos modtager – nej det gælder sørme også for medarbejderne, som jeg tit oplever som forvirrede. Det giver sig udslag i fejl med medicin, hvem bryder sig om at have en fremmed, som ikke ved hvor tingene er og derfor åbner diverse skabe og skuffer i stedet for at have tid til at spørge og frem for alt så kender modtager og medarbejder ikke hinanden og derfor tager et besøg ofte længere tid end beregnet, hvilket stresser begge parter.

Nej kære politikere dette skaber ikke arbejdsglæde, og det skaber i alle tilfælde heller ikke tilfredshed hos os som modtagere – så tilbage til ”gamle” dage, hvor man havde 2-3 faste hjemmehjælpere, som skabte tryghed og tilmed gik gladere på arbejde.

Og sidst men ikke mindst, drag dog medarbejderne, modtagerne og pårørende ind i arbejdsgruppen inden en så omfattende ændring sættes i søen. Det er hverken politikere, forvaltere eller kontoransatte, som mærker ændringerne på egen krop.

 

Pia Walbum

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top