Annonce
Spændende Grundlovsmøde
Det var ikke kun de fire gamle partier (Venstre, Socialdemokratiet, Konservative og Radikale), der holdt grundlovsmøde i Gladsaxe 5. juni

Det var ikke kun de fire gamle partier (Venstre, Socialdemokratiet, Konservative og Radikale), der holdt grundlovsmøde i Gladsaxe 5. juni. Det indtryk kunne man ellers få ved at læse sidste uges Gladsaxe-blad. Nej, det nye parti i kommunen – og nu også i Gladsaxe byråd – holdt også grundlovsmøde, nemlig ved Bagsværd sø for enden af Søvej. Et ganske velbesøgt møde i øvrigt. Her talte ikke bare Liberal Alliances medlem af byrådet, Michele Fejø, men også Gladsaxe-borger og medlem af folketinget, Joachim B. Olsen. Begge LA-politikere betonede friheden, som vort vigtigste demokratiske gode. Den personlige frihed og det personlige ansvar er værd at kæmpe for, men det er, som om dét med ansvaret er forsvundet mere og mere både på landsplan og desværre også i Gladsaxe. Det socialdemokratiske styre har ført en barnepige-politik, som går ud på, at kommunen har det overordnede ansvar for borgerne, ikke dem selv. Det har ført til en uansvarlig opførsel fra mange menneskers side. Både Michele Fejø og Joachim B. Olsen stillede også spørgsmålet: Hvor stor er den personlige frihed, når kommunen og staten beslaglægger mere end halvdelen af vores indkomster?

 

Frank Dahlgaard
Formand for Liberal Alliance i Gladsaxe
Søvej 29
2880 Bagsværd

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top