Tricktyve efterlyses i Gladsaxe
I fredags kl. 10.25 blev en 87-årig kvinde udsat for et tricktyveri foran Netto på Sydfrontvej. Inde i forretningen henvendte to mænd sig til den 87-årige.

De gav hende 100 kr., som de påstod hun havde tabt. Hun tog imod, men uden for butikken henvendte de sig igen for at få pengene tilbage. Her stjal de hendes betalingskort.

De beskrives som:

A: Mand, østeuropæisk af udseende, ca. 20 år, ca. 170 cm høj og almindelig af bygning. Han var hvid i huden og havde kort brunt hår. Han talte engelsk.

B: Mand, østeuropæisk af udseende, ca. 18 år, ca. 170 cm høj og almindelig af bygning. Han var hvid i huden og havde kort sort hår.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top