- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

-Vi ses om 30 år

Selv om man fejrer en 70 års fødselsdag kan det hele godt summe af liv og af planer for en fremtid med en markant tidshorisont.

Sådan var det lørdag på Taxvej, da Bagsværd Børnehave holdt sin 70 års fødselsdag.

Der var selvfølgelig masser af børn, forældre, bestyrelsesmedlemmer og pædagoger.

Og så var der også Janne Jacobsen, der gik i børnehaven i tre år fra 1947 og som senere sendte sine to børn i den samme institution. Hendes mand Poul Erik fortsatte i bestyrelsen selv, da børnene for længst var blevet store.

-Når vi mødte var der ligefrem tale om decideret undervisning, fortæller Jonna Jacobsen, der dengang hed Larsson til efternavn.

Hun gemte nogle af de ting, som hun lavede dengang, så blandt de udstillede værker i lørdags var den fotobog, som hun lavede ud af materialer fra kasserede tapetprøvemapper.

-Vi skulle også selv have en saks med – men den måtte ikke være skarp.

Bagsværd Børnehave er forholdsvis lille og overskuelig og åbenbart et godt sted at arbejde. En af pædagogerne valgte i hvert fald at fortsætte i børnehaven, selv om hun flyttede til Lolland. Så var det op klokken 4 om natten og med tog til København. Så var hun hjemme igen klokken 20.

Pædagogerne fik flotte kurve med lækkerier, og lederen Susanne Snedker glædede sig til hensynet om 30 år, når børnehaven fylder 100 år.

 

 

Bagsværd-Børnehave-06-25-14

Der var et flot fremmøde til den festlige dag i børnehavne. Foto: Kaj Bonne.

Bagsværd-Børnehave-04-25-14
Foto: Kaj Bonne. Se flere på billeder på http://gladsaxebladet.fotokajbonne.dk [1]