126 ture og 1420 km på el-cykel
Hanne-Kjempff-på-el-cykel.jpg
Gavekort til to kvindelige cyklister i kampagnekonkurrence

Som medarbejder på en virksomhed med adresse i Gladsaxe Kommune kan du gratis teste en el-cykel i tre måneder. Det kræver blot, at du har mindst fem kilometer til arbejde, og skifter bilen ud til fordel for el-cyklen mindst tre dage om ugen.

Nu er første heat afsluttet i kommunens konkurrence om flest cykelture og flest kørte kilometer på tre måneder. Inge Bredall Landgreen, som arbejder på Gladsaxe Gymnasium, og Hanne Kjempff fra Center for Døve, har testet cyklerne og endte som vindere af første heat. De modtager hvert et gavekort på 700 kroner til nemlig.com.
126 gange satte Inge Bredall Landgreen på el-cyklen i løbet af tre måneder, og så mange ture nåede ingen andre op på.
– Da tilbuddet om at låne en el-cykel dukkede op, syntes jeg, at det var en fantastisk mulighed, og jeg ville gerne have Gladsaxe Gymnasium med i kampagnen, fortæller Inge Bredall Landgreen, som er sekretær på Gladsaxe Gymnasium frem til 2. juli, hvor hun går på efterløn.
Den anden vinder i konkurrencen, Hanne Kjempff, tilbagelagde 1420 kilometer i løbet af de tre måneder. Hanne arbejder på CFD, og har været så glad for at cykle til arbejde, at hun efter testperioden har købt sin egen el-cykel.
– Når jeg får min egen cykel, vil jeg have cykelkurv på, så jeg kan købe ind på hjemvejen. Det er en flot cykel, og jeg har fået mange positive kommentarer på grund af den. Det har været sjovt, men det vigtigste er jo den motion, man får ved at cykle, i stedet for at køre i bil, siger Hanne Kjempff.

Meld dig til ’Test en el-cykel’
Gladsaxe Kommune råder over ti el-cykler, som lånes ud til medarbejdere på virksomheder i kommunen. Du kan melde dig til kampagnen og læse mere på http://otm-app.dk/testenelcykel/.
Kampagnen er støttet af Vejdirektoratet. Otte kommuner og otte hospitaler deltager i hovedstadsregionen. Gate 21 koordinerer kampagnen, som kører frem til sommeren 2016.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top