Grimme blomsterkummer foran Bibliografen
Så er det endnu engang lykkedes Gladsaxe Kommune at inddrage parkeringspladser. Denne gang foran Bibliografen.

Man har placeret et antal af de vistnok grimmeste blomsterkummer, som jeg endnu har set. Kummerne ligner noget fra en begynderklasse i sløjd fra AOF og er selvfølgelig i skrigende farver.

Hvis kommunen virkelig ønsker at gøre det besværligt at benytte Bibliografen, kunne man i det mindste så ikke placere nogle mere smagfulde kummer?

Gladsaxe Kommune har det meget svært, når offentlige steder skal “pyntes”!

Prøv at skæv lidt til vor nabokommune Gentofte, som slipper meget bedre fra den opgave. Og ja, det koster nok lidt mere, men hvorfor skal vi altid spises af med de billige/grimme løsninger?

Gør jer lidt mere umage. Det betaler sig i længden.

Jesper Fischer

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top