Indisk dans er en succes
Bhangra-dans-37.jpg
Mange er interesserede id en gamle dans, der har rødder over 500 år tilbage. Foto: Brian Lindberg Jensen.
Bhangra-dans er blevet en sommerferieaktivitet

Bhangra-dans er blevet en sommerferieaktivitet

Der er gang i to dansesale på Telefonfabrikken. I hver sal står en række piger og danser. Armene svinger både op og ned. Foran pigerne står de to brødre Nanakjot og Nishan med turban på hovedet, mens de underviser i den traditionelle indiske Bhangra-dans.

”Vi startede et hold sidste sommer, og det var en stor succes, så der er masser af tilmeldinger i år, ” fortalte Nanakjot, der har lært dansen af sin far.

”Min far har også fortalt, at Bhangra-dansen var en tradition, når bønderne vendte tilbage efter høsten. En glædesdans. ”

Bhangra er indisk popmusik og dans og ifølge Nanakjot, så er det umuligt at være i dårligt humør, når man danser.

”Det er altid musik med gang i. Musik, som man får lyst til at bevæge sig til. Og så udstråler dansen en masse glæde. Man har det sjovt.”

De to brødre er medlem af Punjabi Kulturforening, der står for initiativet. De har tidligere optrådt med Bhangra-dans på Gladsaxedagen.

Hvad er Bhangra- dans
Bhangra stammer fra den nordvestlige region Punjab i Indien. Dansen er mere end 500 år gammel og blev oprindeligt udført af bønder, når de skulle fejre høsten. I dag er dansen populær mange steder, og har også fundet vej til fitnesscentre, da den er energisk og musikken er fuld af glæde.

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top