Kø hos betonleverandør
Søborg-Hovedgade-150-26.jpg
Sådan kommer byggegrunden til at ligge et par måneder endnu, mens der arbejdes med projekteringen. Foto: Foto: Brian Lindberg Jensen
Nybyggeri går i gang i slutningen af oktober

Der er ved at komme gang i byggeriet igen, og det kommer til at påvirke opførelsen af ejendommen på hjørnet af Søborg Hovedgade og Kildebakken. I et par måneder har området ligget øde hen, og først i slutningen af oktober kan der forventes ny aktivitet.

Fordi der er kø hos leverandørerne af betonelementer.

-Grunden er renset op, bl.a. er der fjernet et antal gamle olietanke mv.

I samme omgang er der udgravet til bæredygtigt lag, og fyldt op med sandpude, således er der er lagt til rette for udførelse af fundamenter, fortæller Jørgen Søndermark, der er arkitekt og projektleder.

-Hermed er jordentreprisen afsluttet. Den har forløbet i en lukket og særskilt entreprise grundet de særlige udfordringer med forurening på grunden.

Sideløbende er der arbejdet intenst med projekteringen af selve byggeriet. Vi er på nippet til at afslutte hovedprojekteringen, og til at indgå aftale med udførende hovedentreprenør. Det forventes at ske inden sommerferien.

-Når aftalen foreligger underskrevet, er det muligt at indgive bestilling på betonelementer. Dansk byggeri er så småt ved at komme i omdrejninger, og derfor er der nu ventetider (kø) hos betonelement-leverandørerne. Det betyder, at vi tidligst kan forvente leverance – og dermed byggestart – ultimo oktober eller deromkring. Der vil muligvis være opstart på pladsen lidt tidligere, da der kan udføres lidt kloakarbejder og funderinger mv., forklarer Jørgen Søndermark.

-Selv ’nøglefærdige byggerier’ har en forudgående produktionstid, og mange forbavses over hvor længe der skal arbejdes med projekteringen hos ingeniører og arkitekter, før man er klar til at sætte i gang. Men erfaringen viser, at jo grundigere dette arbejde er gjort, desto færre (dyre) overraskelser opstår der undervejs, siger Jørgen Søndermark.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top