- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Miljøpris for bygningsbevaring

”Grannys House” var rammen om en prisoverrækkelse

Prisoverrækkelsen, Gladsaxe Miljøpris, som er indstiftet af Gladsaxe Miljøforening blev uddelt I torsdags. Miljøformanden Arne Hermann betonede, at det var dejligt, når nogle tænker på bygningsbevaring, og ikke kun nedrivning og nybyggeri i form af klodset etagebyggeri. Ægteparret Søndergård havde bevaret- og ”moderniseret” i gammel stil – den mere end 100 årige villa på Søborg Hovedgade, hvor der ellers var planlagt en femetagers kasse. Nu hygger gamle og unge sig i klunketids caféen, hvor plastic, stål og moderne glasoverdådighed er bandlyst. Borgmester Karin S. Holst lykønskede med et ønske om, at også andre forstod værdien i bygningsbevaring. Men formanede hun, der skal også bygges nyt, selvom mange er skeptiske overfor moderne tendenser. Også kulturudvalgsformanden, Katrine Skov, glædede sig over Miljøforeningens initiativ. For bygninger – store og små – er en del af vor kulturarv, som det er vor pligt at værne om. Den lokale entertainer Tom McEwan underholdt i vanlig lystig stil.