På cykel for Julemærkehjem
danmark-rundt.jpg
Feltet klar til at tage af sted på første etape i et tempo så alle kan være med. Foto: Niels Rasmussen.
Tour de Taxa kører 1.4000 km fra Høje Gladsaxe

Der var et usædvanligt leben lørdag morgen på Byens Arena i Høje Gladsaxe. Det myldrede med cykelryttere, og der blev spist morgenbrød og drukket kaffe til den store guldmedalje.

Klokken 8 blev 24 ryttere sendt af sted med en motor-cykelmarshall i spidsen. Forude lå 1.400 k, der skulle forceres.

Det hele er til fordel for Julemærkefonden, der har som formål at hjælpe overvægtige børn og deres familie til at få en bedre tilværelse med gode kostvaner og motion til børnene på julemærkehjemmene.

-Vi er et cykelhold: Tour de Taxa, som i år kører  med et hold i Danmark Rundt,  med fire hold til Paris og 1 hold der kører italienske klassikere. i 2013 donerede holdet over 400.000 kr. til fonden, fortæller den 69-årige Høje Gladsaxeborger Bjarne Wermuth, der er med på turen.

Turen Danmark Rundt er på ca. 1400 km over 8 dage (8 etaper), med overnatninger i Århus, Frederikshavn, Løgstør, Skjern, Flensborg, Odense og Stege, hvorefter vi, formentlig godt trætte og mætte af oplevelser igen vender tilbage til Byens Arena v/Høje Gladsaxe lørdag 12.juli ud på eftermiddagen (tidspunktet kan ikke gives p.t., da det jo afhænger af kørslen fra Stege til Gladsaxe den pågældende dag.

Hver deltager betaler af egen lomme ca. 9000 kr. for oplevelsen inkl. Donationen til Julemærkefonden, og for disse penge får vi en uforglemmelig oplevelse på ”nakken” af en racercykel, godt socialt og kammeratligt samvær, samt at vi er med til at kunne gøre livet bedre for mange overvægtige børn, som kan få ændret hele deres livsforløb til noget bedre.

Turens koordinator er Michael Tang Pedersen, der på grund af en knæskade må nøjes med at følge med holdet i en bild.

-Jeg var med som rytter, da det hele begyndte i Århus for fire år siden. Vi fik en afdeling herover.

Borgmester Karin Søjberg Holst sendte feltet af sted, og der var disciplin fra første pedaltrå, for sikkerheden skal være i top.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top