Blomkålssalat med havregrynschips
Madlavning-01-33-14.jpg
Intensiteten var næsten overvældende hos kokke-eleverne, da de var i gang med at forberede dagens menu. Foto: Kaj Bonne.
De unge er ikke bange for at håndtere råvarerne i køkkenet

De mange madprogrammer i TV og den danske kokketrend trækker tråde til de unge herhjemme. Gladsaxe Ungdomsskole har holdt to ugers sommerferieaktiviteter for børn mellem 13 og 18 år på Bagsværd Skole.

Pigerne var solidt i overtal blandt de 14, der deltog i sidste uges kursus under ledelse af Birgitte Schønemann.

– Selv om det har været ulideligt varmt, så har vi ikke holdt så mange pauser. De har været både nemme og flittige. Det er dejligt at se, at de elsker at lave mad, og vi da også adskillige gengangere fra sidste år, siger Birgitte Schønemann.

– Børnene er meget imødekommende over for nye retter, og de kan næsten lide det hele. På sidstedagen skal vi lave sushi, og det glæder de unge sig til, siger Birgitte Schønemann.

I onsdags, mens vi var på besøg, blev der snittet grøntsager og smagt til i den helt store stil, og menuen var noget af en udfordring:

Blomkålssuppe og blomkålssalat drysset med havgrynschips og svampe; ovnstegte karryboller; kartoffelpandekager og drømmekage.

Velbekomme!

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top