- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

En gravstens saga

Telefonen ringede, og en mig ukendt herre præsenterede og spurgte, om det var mig, der var lokalhistoriker i Gladsaxe.

Jeg svarede bekræftende, hvorefter han spurgte: – Ved De så, hvor Grevinden af Bagsværds gravsten er?

– Ja, naturligvis på hendes grav på Frederiksberg Kirkegård.

– Nej, den ligger i min bil! Jeg har fået lov af kirkegården til at låne den og friske den op, da den er så medtaget, at man ikke kan se, hvad der står.

Derpå gik han op til borgmester Ole Andersen, som gennem sin sekretær erklærede, at det ikke var hans bord, men anbefalede ham at køre ned til mig.

Herren var optaget af grevindens sælsomme livsbane og syntes, at hun havde fortjent bedre. Om jeg ville tage affære?

– Ja, naturligvis – og så fik gravstenen midlertidigt ophold i min carport!

Heldigvis havde vi i Gladsaxe Miljøforening penge til at få en lokal stenhugger til at pynte på stenen. Men det krævede lidt skrifttyderi at finde ud af, hvad indskriften lød på.

Efter intense studier fandt vi ud af, hvad der oprindeligt var indgraveret på den beskedne gravsten af en sjælden, porøs marmor, som stenhuggeren gerne ville trække op, men ikke mente at kunne forsyne med maling. Så selvom vi betalte adskillige tusinde kroner, var det ikke en holdbar løsning.

Det var i 1984.

Vi mente så, at den renoverede gravsten skulle tilbage til sin retmæssige plads på Frederiksberg Kirkegård.

Men så viste det sig, at grevindens barnebarn, en kendt bankdirektør, nyligt var død, og enken erklærede, at nu var det deres families gravsted, og at ingen i familien havde kendt grevinden, så hendes gravsten kunne vi godt beholde.

Så stod vi der – med en gravsten, men intet gravsted!

I Miljøforeningen spekulerede vi over det, og enedes om at overdrage den til kommunen og lade den opstille i Aldershvileparken. Det var borgmesteren med på, og kommunen sørgede for en lille sokkel, som kom til at stå op ad stensætningen lige uden for køkkenindgangen.

Den blev “afsløret” af borgmester Ole Andersen i nærværelse af en større forsamling af Aldershvile-venner i september 1989.

Men tidens tand gnavede, og mange havde svært ved at se, hvad der stod, og i det hele taget hvad en gravsten havde at gøre i en park – og ikke på en kirkegård (der var nogle, der troede, at det var et hundegravsted).

Derfor tog Miljøforeningen nok en gang affære og fandt en stenhugger, som var i stand til at klargøre stenen med tydeligere indskrift. Og så holdes der gen-gen-afsløring af den re-renoverede fredag den 22. august (dagen før Gladsaxe Dagen) kl. 11.30 ved Slotsruinen, hvor alle er velkomne. En orienteringstavle opsættes ved samme lejlighed.

 

 

Gravsten

Hovederne lægges i blød hos stenhuggeren i Gladsaxe. Der udføres et rent detektivarbejde for at rekonstruere teksten på Grevinden af Bagsværds gravsten fra Frederiksberg Kirkegård. Fra venstre miljøformanden Arne Hermann, Viggo Blangsted, Kirsten Fabritius de Tengnagel, stenhugger Frank Jensen og Niels Voldmester, der tog initiativ til, at grevinden igen fik en anstændig sten på sin grav.