- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Ny pris til Eventyrteatret

Københavns bedste børneteater

Tirsdag aften modtog Eventyrteatret sin anden store pris i år: Ved kulturguiden Børn i Byens awardshow i Bella Centret blev det afsløret, at Eventyrteatret havde fået flere end 40 procent af alle stemmer i kategorien ’Københavns bedste børneteater’, hvor teatrets konkurrenter var Det Lille Teater, Riddersalen, Anemone Teatret og Zangenbergs Teater. Det skete kun seks uger efter, at Eventyrteatret blev kåret som ’Byens bedste familieoplevelse’ på Berlingskes kulturguide

Ved overrækkelsen sagde teaterleder, Susanne Vognstrup blandt andet: “I Eventyrteatret er vi stolte og taknemmelige over at have vundet priser på Børn i Byen to år i træk. Det unikke ved Eventyrteatret er, at vi ikke bare laver musikteater for børn og deres familier, men at alle medvirkende også er børn og unge. Derfor er Børn i Byen-prisen disse unge talenters pris. Nogle af dem vil utvivlsomt blive morgendagens scenekunstnere,men det er Eventyrteatrets ambition, at de alle bliver livskunstnere og kan bruge deres værdifulde erfaringer fra teatrets forunderlige verden.