Simon Bræmer ny træner på Sports College Gladsaxe
simon-bræmer.jpg
Simon Bræmer skal forsøge at lære sine færdigheder fra eliteniveauet fra sig. Foto: Privat.
Simon Bræmer er på nuværende tidspunkt topangriber for AB, men sideløbende har Simon sagt ja til at blive træner på Sports College Gladsaxe. Her skal Simon træne unge talenter fra 7. klasse til 3. G, hver tirsdag og torsdag på fodboldlinjen.

Det er en stor gevinst for Sports College Gladsaxe, da Simon med sin store erfaring inden for sportsverdenen kan videregive vigtig viden inden for træning, livsstil, kost m.m.

Simon vil blive en del af et stærkt trænerteam, som på fodboldlinjen består af Patrick Braune (U17 Chef, AB – også velkommen til Patrick, som starter op i år), Tonny ”trix” Nielsen (Individuel træner AB) og Johannes Hoff (U15 Chef, AB).

Sports College Gladsaxe tilbyder i sæsonen 2014-2015: Fodbold – Håndbold – Springgymnastik – Basistræning (individuel fysisk træning) – Karate – Cricket. På disse linjer kommer der 65 træningsparate elever, som glæder sig til at suge en masse til sig.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top