Amerikansk rundbold på Enghavegårdskolen
rundbold.jpg
Humøret var tårnhøjt hos de mange deltagere, der virkelig fik rørt sig, da de stiftede bekendtskab med et nyt spil. Foto: Privat.
Nyt spil skabte masser af entusiasme

4. klasserne på Enghavegårdskolen har på skift i de seneste tre uger modtaget instruktion i amerikansk rundbold af Dansk Softball Forbunds instruktør Jytte Overgaard, som tager rundt på skoler og SFO’er og instruerer i spillet.

Amerikansk rundbold er et nyt spil i Danmark. Amerikansk rundbold er en mellemting mellem rundbold og softball (rundbold med læderhandske på), men der er mere aktivitet og dynamik end i rundbold og færre regler end i softball. Spillet kræver at der samarbejdes, og reglerne udfordrer hjernen.

Eleverne er aktive hele tiden, og spillet træner børnene i at kaste, gribe, slå til bolden og løbe. Med få, enkle regler og små hold er amerikansk rundbold nemt at lære, og alle kan være med.

Eleverne var meget engagerede og meget læringsivrige, og der blev gået til den. Alle havde lyst til at være med og ville slet ikke stoppe igen, når timen var slut.

Vil man vide mere om spillet, kan man gå ind på hjemmesiden: www.amerikanskrundbold.dk.

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top