Kære Hundelufter og -ejer
Jeg tror, det er en forglemmelse og ikke ligegyldighed, der er årsag til, at du ikke har fjernet din hunds efterladenskaber på fortovsflisen lørdag den 30.august 2014.

Jeg håber, selv om det er noget utopisk, at du kommer forbi og renser op.
For det er vel ikke sådan, at det er din måde at vise ligegyldighed overfor de beboere i Mørkhøj, der ifølge loven skal renholde fortovet foran deres hus.
At befærde gangarealerne i Mørkhøj er efterhånden blevet noget af et forhindringsløb, hvis man vil undgå at træde i hundeefterladenskaber eller sorte plastikposer, der indeholder det samme.
Kreativiteten fejler ikke noget. Gider man ikke at tage posen med hjem: vupti! ind i den nærmeste forhave eller stoppet ind i en hæk.
Der findes seriøse hundeejere som fjerner deres hunds efterladenskaber og ikke overlader det til andre, men det ser ud til at være et fåtal.

Henri B. Stok

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top