Lions Club Gladsaxe hjælper børnehospice
lions-Sankt-Lukas-38-14.jpg
Vicepræsident Ole Gabrielsen og Børge Esmarch fra Lions Club Gladsaxe, hospiceleder Thomas Feveile, direktør Søren Bønløkke, Sankt Lukas, vicepræsident Peter Normann og præsident Bent Jespersen fra Lions Club Hellerup under donationen på Sankt Lukas Stiftelsen i torsdags. Foto: Kaj Bonne.
Midler fra genbrugssalg i Søborg går til Sankt Lukas Hospice i Hellerup

Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup åbner et børnehospice i 2015, og som hjælp til åbningen af de første fire stuer donerede Lions Clubs afdeling i både Gladsaxe og Hellerup hver en check på 75.000 kroner, så rummene kan indrettes, så børnene kan have familien på besøg. Gladsaxe-afdelingens bidrag stammer fra genbrugssalget på Søborg Torv, mens Hellerup afdelingen indsamlede sit bidrag ved en kunst- og vinaktion på Schæffergården.

Det er en kolossal udfordring for hele familien, når et barn får en livstruende sygdom. Hele familien rammes – barnet selv, forældrene, eventuelle søskende, bedsteforældre og vennekreds. Det normale familieliv bliver vendt op og ned. I lange perioder lever familien opdelt, og dette kan disse familierum være med til at ændre på, så familielivet også får plads til at rumme leg, tumlen, hygge og aktiviteter inde som ude.

Med de i alt 150.000 kroner har Lions Club givet Sankt Lukas Stiftelsen en god start, og i Lions arbejder man på, at det vil lykkes alle organisationens 300 danske klubber at indsamle yderligere 700.000 kr. Herefter er det planen, at bede moderorganisationen i USA om et endnu større beløb, så man kan bygge et helt nyt børnehospice.

 

 Fakta

Om børnehospice

Der er i dag 18 danske hospicer, ingen af dem indlægger i praksis børn.

Behovet for særlige hospicer til børn har været anerkendt i andre lande siden 1980erne. Storbritanien åbnede som det første land et børnehospice i 1982. Tyskland, Holland og Sverige har også børnehospicer.

I Danmark lever familier med alvorligt syge børn ofte meget opdelt og mulighederne for udfoldelse er begrænsede. Forældrenes behov og søskendes følelser af sorg, utryghed, angst og jalousi overses.

Børnehospice kombinerer lindrende behandling på højt niveau med en indretning, der giver mulighed fir livsudfoldelse og et så normalt familieliv som muligt. Der er plads til hele familien og mulighed for samvær, leg, tumlen, hygge, fodbold og andre inden- og udendørsaktiviteter.

Kun 5 til 10 procent af børnene indlægges i forbindelse med livsafslutning på hospice i modsætning til 75 procent på voksenområdet. Øvrige indlæggelser er til lindrende behandling, pleje, aflastning og observation med videre.

 

Kort om børnehospice:

Der er i dag 18 danske hospicer, ingen af dem indlægger i praksis børn

  • Behovet for særlige hospicer til børn har været anerkendt i andre lande siden 1980erne. Første europæiske børnehospice blev åbnet i Storbritannien i 1982, hvor der i dag er 35 hospicer til børn
  • I landende omkring os findes børnehospice bl.a. Tyskland, Holland og Sverige, der startede i 2010 og nu udvider sengepladserne
  • I Danmark lever familier med alvorligt syge børn ofte meget opdelt og mulighederne for udfoldelse er begrænsede. Forældrenes behov og søskendes følelser af sorg, utryghed, angst og jalousi overses.
  • Børnehospice kombinerer lindrende behandling på højt niveau med en indretning, der giver mulighed for livsudfoldelse og et så normalt familieliv som muligt. Der er plads til hele familien og mulighed for samvær, leg, tumlen, hygge, fodbold og andre aktiviteter indendørs og udenfor. I et børnehospice vil der samtidig være støtte og omsorg til forældre og søskende.
  • Der er forskel på børn og voksne. Største gruppe i voksenhospice i dag (døende med kræft), er en meget lille gruppe på udenlandske børnehospicer. Børnene har andre diagnoser: Neurologiske, hjerte, lunge, kræft, fødselsskader mv. Kræftbørn udgør ca. 10-20 %
  • Kun 5-10 % af børnene indlægges i forbindelse med livsafslutning/dør på hospice (75 % på voksenområdet). Øvrige indlæggelser er til lindrende behandling, pleje, aflastning, observation mv.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top