annonce
Pengene skal strømme i kassen
Lyserød-Lørdag-40-14.jpg
IF Bytoften stiller med næsten 30 kvinder til stævnet. De kommer i den fineste kampdragt, og de betaler gerne hver 100 kr. for at være med. Og formand Thomas Dreyer har sammen med sin bestyrelse haft travlt med at organisere. Foto: Kaj Bonne.
IF Bytoften samler 175 kvinder til fodbold fitness på baner med lyserøde streger

Spillere på 26 hold med op til otte deltagere på hvert hold mødes lørdag middag ved 12.30-tiden frem til klokken 17.00  på Gladsaxe Stadions opvisningsbane inde på selve stadion. De skal deltage i det stævne som IF Bytoften har stablet på benene i samarbejde med  Kræftens Bekæmpelse, DBU, Nordeafonden og Select. Lørdag 4. oktober er Lyserød Lørdag, hvor opmærksomheden rettes mod kammen mod brystkræft.

-Vi har deltagere fra hele Sjælland, og der kommer et hold fra Oure på Fyn. Tidligere minister Lykke Friis åbner stævnet sammen med borgmester Karin Søjberg Holst – og Lykke Friis kommer med sit eget hold for at spille med, fortæller IF Bytoftens formand Thomas Dreyer.

-Hver deltager betaler 100 kr. for at være med. Men takket via en lang række sponsorer får en pose med gaver, der ville koste 600 kr., hvis de skulle købe dem. Gladsaxe Stadion sørger for opstregning af 5-mandsbaner med lyserøde streger. Der kommer otte dommere, der dømmer gratis. Vinderen af turneringen får en pokal og 15 bolde med hjem til klubben og en træningssession med kvindelandsholdets træner Niels Nielsen. Der bliver lotterier og hoppeborg.

-Det vil koste 25 kr. at komme ind for tilskuere. Der skal samles penge ind, for alle kan vist kun være enige om, at det går til et godt formål. Når vi har spillet turneringen er der middag med musik bagefter. De to orkester Peter pedal og Johnny Mild spiller gratis i dagens anledning. radio Nova vil i eftermiddagens løb orientere om aktiviteterne, siger Thomas Dreyer.

Ambitionen var at samle 100.000 kr. sammen i løbet af dagen. Den er nu skruet ned til 75.000 kr. Så det kunne være rart, hvis der kom en mand med en papkasse forbi og donerede ekstra penge.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top