Det gik i kage –
Kage-02-44-14.jpg
Anton, Thomas og Tobias bagte penge til Børnetelefonen. Foto: Kaj Bonne.
Elever fra Bagsværd Skoler bagte og skaffede penge til Børnetelefonen

Projektet hedder ”Bag for en sag”. Der skulle bages en kage, og den skulle sælges via telefon, så man også lærte at kontakte folk på den måde. Og eleverne i 7. B. på Bagsværd Skole koblede sig på.

Der blev bagt, og så skulle kagen sælges.

Og når man kontakter Gladsaxe Bladet for at høre, om vi vil købe kagen, så er det jo et godt argument, at kagen ligner forsiden på en avis.

Så den ide købte vi.

-Vi havde forberedt os på telefonopkaldet ved at lave nogle noter, fortæller Tobias, der kom igennem til Gladsaxe Bladet.

-Problemet var bare, at Thomas havde noterne, så han var der ikke lige, da vi fik forbindelse. Så der skulle improviseres, og jeg skulle træffe en lynhurtig beslutning, da der blev spurgt om prisen – som så blev 150 kr.

Tobias bager ofte, så han fik assistance af Thomas og Anton.

-Kagen var varm, da vi lagde glasur på. Det splattede ud. Så det måtte vi lave om for at få nogle avislinjer med, fortæller de tre drenge, der transporterede kagen på deres cykler. Anton har en specialcykel, så der kunne kagen ligge i sikkerhed.

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top