Farvel til manden med de mange kasketter
Kulturlederprisen-03-45-13.jpg
Arne Hermann havde sine meningers mod, og det gav mange kampe – som han faktisk vandt en del af. Foto: Kaj Bonne.
Arne Hermann er død

Den 28. oktober i år ville Arne Hermann være blevet 84 år. Invitationerne var sendt ud. Men der blev ingen fødselsdag. Onsdag den 15. oktober sov Arne Hermann stille ind i sin nye lejlighed på Søborg Hovedgade. Vi som kendte Arne Hermann, må erkende at han om nogen satte sit præg på foreningslivet i og uden for Gladsaxe Kommune gennem næsten 50 år. Sammen med hustruen Ulla, som han havde mødt i Radikal Ungdom købte de rækkehuset på Lauggårds Vænge i 1957 og fik sønnerne Arne i 1958 og Michael i 1966.

Arne Hermann blev i 1930 født som 2 barn i en børneflok med en storebror og senere en lillesøster. Han kom i Katrinedal Skole i Vanløse, fortsatte i mellemskole og gymnasium 1942-1949 på Metropolitan skolen. Blev formand for Radikal Ungdom i gymnasietiden. Fik embedseksamen i 1956 og aftjente sin værnepligt i Civilforsvaret. Senere underviste han på Akademisk Studenterkursus, og fra 1964 på Gammel Hellerup Gymnasium hvor han fortsatte til han ramte aldersgrænsen.

 

Et splittet sind

I Gladsaxe Lokalhistoriske Forenings årbog 2014, (der udkom december 2013), fortalte Arne om sit spændende liv og sagde: ”Rent personligt havde jeg stadigvæk – et splittet sind, som i tidens løb havde skabt problemer undervejs. Jeg havde stedse været traditionel og systemtilpasset tænkende, men sideløbende haft en anarkistisk og oprørende tendens. Med og mod strømmen på samme tid.”

Arne Hermann havde en stor interesse for politik og dukkede i 1958 op til møderne i kommunalbestyrelsen, men han kunne ikke få udleveret en dagsorden. Den blev kun udleveret til pressen meddelte kommunaldirektøren. Så en protest til den nye borgmester Erhard Jacobsen røg straks af sted. Der var første gang Arne fik sin vilje overfor kommunen. Senere kastede Arne sig over den lokale debat i lokalavisen Folkebladet for Gladsaxe Kommune. Hans første indlæg var et læserbrev. ”Den uforsvarlige skolevej” – en ”skideballe” til borgmesteren, der som formand for Forenede Danske Motorejere ikke havde fattet, hvor farligt det var at krydse Gladsaxevej.

På generalforsamlingen i 1966 blev Arne Hermann valgt som formand for ”Det radikale Venstre” i Gladsaxe, men som ung formand fik han til det efterfølgende valg kun en opstilling som nr. 4 på de radikales liste og et skuffende personligt valg som nr. 9 ud af 15 opstillede radikale kandidater. En anden gang havde Arne i det radikale medlemsblad, der kun kom i 100 eksemplarer, skrevet et indlæg om en lille sag, hvor han igen angreb Erhard Jacobsen med overskriften ”Borgmesterluskeri”. Det opfattede Erhard Jacobsen som ”flabet”. Det blev første gang kommunalbestyrelsen vedtog, at lægge sag an mod en borger. Arne Hermann og borgmesteren blev dog så gode venner, at Arne Hermann ved stiftelsen af Centrum Demokraterne fik tilbudt en sikker opstillingskreds. Og løftet om at, blive partiets uddannelsesordfører. Der blev dog et nej.

 

Engagementet slog gnister

Ingen var i tvivl om når Arne Hermann var på vej. Hans elskede støjende og osende knallert kunne høres langt omkring. Og han kom langt omkring i sit aktive politiske liv. Arne Hermanns engagement slog af og til gnister, og han var radikal i ordets egentlige betydning, hvor han ikke kunne se et problem uden at søge at løse det. Manglede der en interessegruppe til at tage sig af problemerne startede han straks en ny forening, som da han i 1969 tog initiativet til Gladsaxe Internationale Venskabsforening. En forening hvor han var formand i over 40 år før han veg pladsen for Lars Abel. Helt slap han ikke foreningen han fortsatte i bestyrelsen som næstformand. Da Aldershvile Slotspavillon kom i fare for at skulle rives ned til fordel for et hotelbyggeri stiftede han sammen med Ib Spang Olsen og formanden for Lokalhistorisk Forening bibliotekar Ebbe Fels straks en arbejdsgruppe til bevarelse af Aldershvile Slotsruin. Gruppen blev senere til Gladsaxe Miljøforening.

 

Gladsaxe siger Ja til Europa

Arne Hermann oplevede den tort at blive udrenset fra alle sine tillidsposter hos de radikale efter folkeafstemningen den 2. oktober 1972 om Danmarks indtræden i EF (EU). De radikale folketingspolitikerne på Christiansborg var for, men næsten alle medlemmer var imod, især her i Gladsaxe. Arne Hermann blev meget upopulær, da han trodsigt fartede kommunen rundt på sin knallert iført blå styrthjelm med teksten Ja til EF. Hans opførsel betød at han mistede sin post som formand for Det radikale Venstres internationale udvalg, røg ud af landshovedbestyrelsen og forretningsudvalget. I dag kalder de radikale politikere sig for landets mest EU venlige parti, så de må have lyttet til Arne Hermann.

 

Ildsjælen bag

Arne Hermann var både græsrod og tilhænger af det repræsentative demokrati, hvilket ofte gav problemer. Men han blev en ”ildsjæl” og uundværlig i den lokale debat, hvor hans indsats blev belønnet viden om. Blandt hans tillidshverv huskes: Skoleudvalgsmedlem og skoleudvalgsformand ved Kennedyskolen i to perioder, formand i Gladsaxe Miljøgrupper stiftet 1974, formand for Grundejerforeningen Lauggård, formand for Det danske Huguenotsamfund, næstformand i Historisk – Topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune og senere i et enkelt år formand, medlem af Danmarks Naturfredningskomite, formand for Radikal Ungdom i sine gymnasieår, medlem og formand for Det radikale Venstre i Gladsaxe, opstillet til Kommunalbestyrelsen og senere Byrådet i over 40 år, med i bestyrelsen for Modersmål-Selskabet, sekretær i Foreningen Norden, underviser på Gladsaxe Oplysnings Forbund, med i dommerkomiteen til Nordea ”Gladsaxe Forskønnelsespris” og meget mere.

 

Hædret i England og Tyskland

Æresbevisninger kom der mange af. Arne Hermann modtog den 30. april 1996 den britiske MBE-orden (member of the Most Excellent Order of the British Empire) af den britiske ambassadør og den 21. oktober 2001 modtog Arne Hermann på rådhuset i Charlottenburg/Wilmersdorf i Berlin ”borgermedaljen” – et slags æresmedlemsskab, som den første udlænding. Han blev æresmedlem i Gladsaxe radikale Venstre, Gladsaxe Internationale Venskabsforening og Gladsaxe Lokalhistoriske Forening og valgt til en af de tre pladser i Fredningsnævnet i årtier. Arne Hermann satte spørgsmål ved hvorfor mange af vore veje hed ”alleer” når der ikke var et eneste træ. Så han gjorde noget ved det. Der kom træer overalt.

Arne Hermann blev aldrig dus med en skrivemaskine eller det der var værre en pc. Han holdt sig til blyanten og kuglepennen. Utroligt når man ser tilbage på hvad han har skrevet af artikler, lokalhistorier og kronikker i ind og udland.

Det blev også til bogen ”Gladsaxe Miljøer før og nu” som Gladsaxe Bladet udgav i 1987. En bog der blev rost i alle de førende dagblade og fik 10 minutters omtale i den bedste sendetid i TV. Lige til det sidste havde Arne Herman fat i blyanten til stor glæde for alle læserne af Gladsaxe Bladet, når han uge efter uge fortalte om Gladsaxes historie i ”Hermanns Hjørne”.

Arne Hermann skrev til lokalavisen Folkebladet for Gladsaxe Kommune og senere Gladsaxe Bladet i perioden 1966 til 2014 og optrådte ofte som rejseleder på lokalavisens udenlandsrejser til venskabsbyerne.

En kritisk stemme i debatten er forsvundet – en stemme der bliver svær at erstatte.

Æret være Arne Hermanns minde.

 Jørgen Olsen

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top