- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Jægerstenalder og bondestenalder

Når det gælder oldtidsminder, står det småt til i Gladsaxe kommune. En af grundene er, at vi ikke støder op til nogen kyst eller større sø eller vandløb, som var en forudsætning for vore tidlige forfædres tilværelse.

Det var jo i det, der kaldes ældre stenalder eller ” Jægerstenalderen” (ca. 8.000 – 3.000 f.v.t.) hvor befolkningen – den smule der var – var henvist til at ernære sig som jægere, fiskere og samlere (bær, urter, rødder m.v.)

Vi har ganske få spor efter denne kultur, især forbindelse med Utterslev Mose-kvarteret, hvoraf det fremgår, at der har levet mennesker i vort område igennem 10.000 år. To af vort lands mest fremtrædende arkæologer boede her i Søborgmagle-området, museumsdirektør, dr. Phil. Therkel Mathiasen på Grønnemose Allé og overinspektør C.L Vebæk på Daltoftevej. Begge har en stor faglig produktion bag sig, ligesom de begge har bidraget med artikler til vor lokalhistoriske årbog.

Et af de mest spændende fund blev gjort i 1921 i den lille Grønnemose, som oprindeligt strakte sig fra Nordtoftevej/Daltoftevej i Søborgmagle kvarteret og over Vandledningsvejen ind over Lundegårdens jord, dvs. den nuværende Høje Gladsaxe Park. På Høje Gladsaxe siden blev der anlagt et primitivt overløbsbassin til regnvand, som nu er suppleret med en række mere sofistikerede anlæg.

På Søborgmagle-siden blev Grønnemosen fyldt med alskens skrald og bygningsaffald – til stor undren for alle naturvenner, der troede at mosen, selvom den kun var halv, var fredet. Den omtales da også som bevaringsværdig i den skelsættende rapport om ”Københavnsegnens grønne områder” fra midt i 1930’erne. Men i 1970’erne var mosen tilsyneladende ”byggemoden”, og nu er der en lille villavej – som ironisk nok er døbt ”Grønnemosen”, hvor der nu ligger en halv snes moderne villaer. Men i forbindelse med tørvegravning i Grønnemosen i 1921 dukkede der en smukt ornamenteret kronhjortetak op, som formodentlig har været en del af et jagtvåben. Denne periode var også præget af de mange flintredskaber, som datidens ”flintsmede” tilvirkede med stor flid. Flint fik stor betydning i dagligdagens husholdning og i jagten. Vi skal jo længere op i tiden (ca. 1.500 f.v.t) før der kom metal til Danmark.

Spor af bopladser med flintredskaber og flintaffald fra tilvirkningen er fundet i Utterslev Mose ved Langholmen for enden af Holmevej. Lignende fund har vi fra vejen Moseskrænten, fra Lundegården, fra Gyngemosen i Mørkhøj og Smørmosen i Bagsværd. Det er den slags, der populært kaldes ”køkkenmøddinger”.

Når vi kommer længere op i tiden (ca. 3.000 f.v.t.) ser vi så småt et bondesamfund tegne sig, hvor befolkningen ikke mere strejfer om, men danner små landsbysamfund hvor man rydder skov, bygger huse, får tamdyr og dyrker jorden. Det er yngre stenalder – også kendt som ”bondestenalderen”. Man kan forestille sig, at vore fire landsbyer, Gladsaxe, Buddinge, Mørkhøj og Bagsværd er opstået i den periode, og vore forfædre således har været bønder fra ca. år 3.000 f.v.t til ca. år 1900 – i alt ca. 5.000 år. (Ordet bonde betyder oprindeligt boende – altså fastboende).

Arnes-Hjørne_41

 

 Det ornamenterede spidsvåben forarbejdet af en kronhjortetak fundet ved tørvegravning i Grønnemosen i Søborg, stammer fra ”Jægeralderen” (ca. 8.000 – 3.000 år før vor tidsregning)