- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Misforstået borgmester-populisme

Jeg forstår, at vores lokale plejehjem Møllegården er blevet ofret denne gang og skal spare 5 millioner, så borgmesteren kan sælge budgettet som et skattenedsættelsesbudget. Men borgmesteren og alle hendes støttepartier er helt ude af trit med befolkningen.

En Epinion-undersøgelse fra forrige uge viser, at 54% af befolkningen gerne vil betale mere i skat for at bevare velfærdssamfundet, mens kun 17% hellere vil have offentlige nedskæringer. Så budgetflertallet i Gladsaxe har åbenlyst misforstået, hvad deres opgave er.

Epinion viser også, at når man spørger byrødderne, så ligger de to tal meget tættere på hinanden. Konklusion: Byrødder tror fejlagtigt, at deres vigtigste opgave er at spare, mens befolkningen først of fremmest tænker på den offentlige service. I Gladsaxe Byråd omfatter denne ødelæggende misforståelse åbenbart alle partier undtagen Enhedslisten.

 

Johan Keller, Lyngby