Sortbroget gris på gaflen
Kvickly i Buddinge sælger kvalitetskød fra Svebølle

Mens de fleste af Danmarks svineproducenter har svært ved at sælge deres produkter, så sælger Kvickly i Buddinge kvalitetskød fra sortbrogede grise, der går rundt hos gårdejer Maria Petersen i Svebølle nær Kalundborg. Grisene går frit omkring under trækronerne i hendes store have, hvor hun og hendes familie passer godt på dem.

Torsdag 30. oktober kan det velsmagende kød købes af en større gruppe forbrugere end hidtil. Maria Petersen er nemlig en af de første mindre producenter, der har indgået en aftale med en af Danmarks største butikskæder, Kvickly.

”Her har vi ultimativ dyrevelfærd kombineret med udsøgt smag og spisekvalitet. Det er præcis den type varer, vi gerne vil have flere af i vores butikker,” siger kategorigruppechef Esben Meier, Coop, der har indgået aftale med Maria Petersen.

Kvalitetskødet sælges i ni udvalgte Kvicky-varehuse på Sjælland. Allerede nu er det muligt at forudbestille udskæringer af kødet hos Kvickly i Buddinge.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top