Surt at kysse et askebæger
Rygning-01-44-14.jpg
Susanne Palsig fra byrådet fortalte, hvor meget de unges helbred ligger politikerne på sinde. Rygning kan dræbe, og det kan invalidere, så man får KOL. Foto: Kaj Bonne.
7. klasser advaret mod at tænde den første smøg

Der blev vist friske, røde lunger med masser af kapacitet, og der blev vist tjæresorte lunger, der ikke kunne transportere ret meget luft rundt.

Det blev skåret ud i pap, at der er mange, mange skadelige stoffer i cigaretter. Krasse ting, som man mest forbinder med rengøring, udstødning fra biler og bekæmpelse af rotter.

Skuespilleren Thomas Milton optrådte torsdag morgen i Bibliografen for fem 7. klasser fra henholdsvis Skovbrynet Skole og Bagsværd Skole med en forestilling, som er lavet i samarbejde med Gladsaxe Kommune. Formålet er klart: Tænd aldrig den første smøg. Det er dyrt – og det er dumt.

-I er i den alder hvor man træffer nogle valg, der kan præge resten af jeres tilværelse, indledte Susanne Palsig fra SF.

-Og det er altså ikke smart at ryge. Og så er der jo det gode argument, at kysse en ryger er som at kysse et askebæger, sagde hun.

Så overtog Thomas Milton forestillingen, og der blev ikke lagt fingre imellem.

-Der er over 4.000 giftstoffer i cigaretter, og 50 af dem kan være kræftfremkaldende, sagde Thomas Milton.

-Man tror, at men er cool, når man går rundt med en cigaret. Så ligner man filmstjernerne, men den holder altså ikke, fik han pointeret.

Og det virkede i allerhøjeste grad som om budskabet trængte ind.

-Det er journalist og manuskriptforfatter Frida Paustian , der har udviklet stykket efter en ide, som jeg fik, og så har Kim Dambæk instrueret. Jeg håber, at andre kommuner også vil være interesseret i ideen, siger Thomas Milton.

Rygning-03-44-14

Thomas Milton fik vist overbevist nogle af de unge om, at man slet ikke er så cool, når han bruger en cigaret som mental krykstok. Foto: Kaj Bonne.

 

 

Amanda fra 7. klasse på Bagsværd Skole

Jeg ryger ikke, har aldrig prøvet, og jeg skal aldrig gøre det. Min mor røg for mange år siden, men nu er der røgfrit derhjemme.

Rygning-Amanda-44-14

Foto. Kaj Bonne.

 

 

Tiffany fra 7. klasse Bagsværd Skole

Det er meget simpelt. Jeg hader rygning, så det kommer aldrig på tale. Og der bliver ikke røget hjemme hos os.

 

Rygning-Tiffani-44-14

Foto: kaj Bonne.

Julie fra 7. klasse på Bagsværd Skole

Rygning er bar så klamt. Sådan er det. Det lugter, og så kan det jo give kræft. Jeg vil ikke engang overveje at prøvet det.

Rygning-Julie-44-14

Foto: Kaj Bonne.

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top