- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

800 kom på sponsorbesøg

Kvickly i Buddinge havde succes med indkøbsaften

Støt vore sponsorer. De støtter os.

Det er mantraet i mange sportsklubber, og det virker, kunne man konstatere i Kvickly i Buddinge forrige torsdag, hvor der efter lukketid kom op mod 800 kunder.

Kvickly har indgået et sponsorsamarbejde med Gladsaxe Svøm for perioden 2014-17. Kvickly bakker op med gode tilbud og beklædning til klubbens ansatte.

Torsdag aften kunne klubbens medlemmer møde op i butikken 20.15 og få trykt klubbens logo på en t-shirt, og bagefter kunne de gå ind i butikken og handle på favorable vilkår.

-Og det blev helt forrygende, fortæller butikschef Kennet Mattsson.

-Jeg arbejder som træner i Gladsaxe/Hero, og jeg havde fået nogle af mine spillere til at sidde ved kassen, og de havde travlt. Nogle af spillerne hjalp til med at pakke indkøbene, så svømmefolket kunne komme hurtigt igennem kassen. Otte kasser var åbne, så det var på virkelig en succes.

For svømmerne var det også en god lejlighed til at få hilst på klubkammerater, som man måske ikke støder på til hverdag i svømmehallerne.