Annonce
AB rejste sig
AB-Håndbold-ny-maoltavle8232.jpg
Søren Petersen fra ABs håndboldafdeling modtog den på enhver måde store check af Marianne Klærke fra Nordeafonden Foto: Brian L. Jensen
Vigtig sejr mod Lyngbys reserver

Efter nederlaget mod Gladsaxe HG var det nærmest livsvigtigt for ABs damer i 3. division i håndbold at vinde hjemmekampen mod Lyngbys reservemandskab. Og det lykkedes efter en kamp med underlige udsving. AB vandt med 23-20 og er tæt på Øresund og Gladsaxe HG i toppen af rækken. AB gik til pausen med en solid føring, men lige efter pausen sejlede det hele, og Lyngby fik mange nemme mål. Men AB ændrede taktik, og det offensive forsvar kunne Lyngby ikke så godt dirke op. AB kunne samtidig fejre den nye elektroniske lystavle skænket af NordeaFonden. Bankens Bagsværdafdeling er flyttet til Lyngby, men der er stadig kontakt til Gladsaxe, så filialdirektør Marianne Klærke kom forbi med en rar check på 32.500 kr. På hjemmebane I Gladsaxe Sportshal var der ikke meget gang i lystavlen, da Gladsaxe HG spillede 14-14 mod HUK fra Hørsholm-Usserød-Kokkedal efter 8-7 ved pausen. – 2. halvleg var meget rodet, men vi burde altså have vundet, for ti minutter før tid kommer vi på 13-11 og har fire 100 procent chancer, som vi brænder. To et halvt minut før tid fører vi 14-12, men bliver ramt af en udvisning, og det kostede det ene point, siger Gladsaxe HGs træner Morten Petersson, der ærgrer sig over, at han ikke udtog 2. holdsspilleren Mette Hansen: – Vi havde store problemer med deres offensive 5-1-forsvar, og det er normalt guf for Mette.

 

 AB-Håndbold-ny-maoltavle8141

ABs Stine Stampe Madsen i et energisk gennembrud på et kritisk tidspunkt mod Lyngby ti minutter.
Foto: Brian L. Jensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top