- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Domino’s Pizza nu også i Bagsværd

20-30 nye arbejdspladser til unge

Fastfood-kæden Domino’s Pizza har de seneste måneder åbnet fire nye restauranter og næste stop er Bagsværd.

I nærmest døgndrift arbejdes der på at være klar til at åbne dørene i starten af december på Bagsværd Hovedgade 172.

Efterspørgsel fra pizza-sultne Bagsværd borgere kombineret med et par markedsanalyser, viste sig at Bagsværd er aldeles attraktiv for Domino’s Pizza, siger direktør Carsten Falk.

-Vi laver altid grundige analyser. inden vi vælger at åbne en butik. Her viste Bagsværd sig et overset sted på Danmarkskortet. Udover det har vi allerede fået rigtig mange lokale ansøgere til jobbet som pizzachauffør eller pizzabager, og det er altid et godt tegn, siger han.

Når en ny Domino’s Pizza restaurant åbner, så skaber det typisk omkring 20-30 jobs i byen primært til 16-17 årige studerende. Der er stadigvæk ledige jobs.

Danske råvarer

-Det er vigtigt for os, at vi leverer Danmarks bedste pizzaer i samme høje kvalitet hver gang. Derfor bruger vi primært lokale råvarer produceret i Danmark. Vores ost er fra danske malkekøer, vores grøntsager er fra danske gartnerier, og vores eget centrallager i Roskilde producerer årligt frisk dej til mere end 1 million pizzaer, som naturligvis er med mel fra danske marker, understreger Carsten Falk.

 

For lidt over 50 år siden brugte brødrene Dominicks 75$ på at åbne den første Domino’s Pizza restaurant. I dag er der mere end 12.000 Domino’s Pizza resturanter på verdensplan. Den første Domino’s åbnede i 1997 i Danmark.