Moderne tider på apoteket
Apotek-04-48-14.jpg
Der er blevet lysere på Søborg Apotek, og kunderne har også bedre plads. Foto: Kaj Bonne
En robot og nyt nummersystem sætter kunden i centrum

Søborg Apotek har gennemgået en større modernisering siden september, så nu kan det 90 år gamle apotek for fuld kraft tage imod kunderne op mod jul.

Apoteker Claude Lützen har ønsket at øge diskretionen. Derfor er der kommet en større adskillelse mellem skrankerne, ligesom der bliver indført et helt nyt nummersystem, så kunden kan scanne sit sygesikringsbevis i nummerstanderen. Herefter kan ekspedienten se personens CPR-nummer og er derfor fri for at spørge om det. Samtidig vil det øge effektiviseringen, fordi personalet straks kan se kundens recepter og bestilte medikamenter straks træder frem på skærmen.

– Vi har skabt mere plads til kunderne, og rummet er blevet lysere. Vi har udvidet vores varesortiment, for vi vil gerne gøre opmærksom på, at man ikke behøver at fejle noget for at komme på et apotek, siger souschef Heidi Eirheim.

Som et væsentlig led i moderniseringen har apoteket indkøbt en ny funktionel robot, som kan finde medicinen frem på varelageret, og derefter sende det ud til ekspedienterne, der dermed får mere tid til at servicere kunderne ved skranken.

– Samtidig kan vi lettere målrette vores lager, så det matcher kundernes behov og efterspørgsel, fortæller Heidi Eirheim.

Søborg Apotek fejrer moderniseringen med officiel åbning mandag den 1. december, og de følgende dage byder på forskellige tilbud og lidt julegodter til kunderne. Interesserede kunder vil her få mulighed for at se robotten i aktion.

 

 

Apotek-02-48-14

Souschef Heidi Eirheim er trådt ind i robottens ’hjertekammer’, hvorfra varerne bliver fordelt
til ekspedienterne ude ved skrankerne.
Foto: Kaj Bonne.

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top