- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Trafikken brød sammen

Rent kaos da LIC ryddede op

Trafikken brød nærmest sammen, og færdselsreglerne blev ikke just overholdt da LIC – Lærernes Indkøbscentral – på Dynamovej i torsdags holdt udsalg efter at være gået konkurs i juli.

Der kunne gøres rigtig gode handler med besparelser i tusindvis af kroner, og det fik enormt mange til at søge til butikken.

Flere hundrede mennesker stod i kø langt ned ad Turbinevej i Herlev for at komme til ophørsudsalg og trafiksituationen var så kaotisk, at færdselsbetjente var sendt til området i et forsøg på at få trafikken til at glide. Det var svært. Og bilister og fodgængere blæste i stor stil på færdselsreglerne.

-.Jeg spurgte nogle motorcykelbetjente, om de ikke skulle skrive bøder, men jeg fik at vide, at det ikke lige var dagen. Det bliver fint, når vi får vores eget p-korps, så reglerne kan blive fulgt, siger Ole Skrald Rasmussen, (A) formand for trafik- og teknikudvalget.

Kunderne måtte stå i kø i timevis. Dels for at komme ind, dels for at komme til at betale. Og en del gav fortabt undervejs.