Gladsaxe-svømmere fik bronze ved DM
Anton-DJM.jpg
Anton Olsen satte klubrekord og sikrede sig guld i 100 meter butterfly hos juniorerne. Foto: Privat.
Juniorsvømmer sikrede sig guld i 100 meter butterfly

I forrige weekend deltog Gladsaxe Svøm med 15 svømmere ved DM på kortbane. DM på kortbane er sammen med DM på langbane (som typisk afholdes i juni måned) de to vigtigste stævner som klubben deltager i.

I den åbne seniorklasse blev det til to medaljer. Lasse Pittioni sikrede bronzemedalje på 50 bryst i ny klubrekord 0.27.90 mens Lasse blev en meget ærgerlig nummer 4 på den dobbelte distance hvor han førte løbet 99,9 meter. Endvidere blev det til bronzemedalje til Gladsaxes seniorpiger på 4×50 fri. Holdet bestod af Thea Larsen, Kristina Thomsen, Ida Trandum og Marie-Louise Stentved.

Stævnet gav godt håb for fremtiden. Stævnet fungerer ud over den åbne konkurrence også som afgørelse af de danske juniormesterskaber. Gladsaxe fik her sin første danske juniormester i næsten 10 år, da Anton Olsen blev ny dansk juniormester på 100 butterfly i  seniorklubrekord. Anton opnåede også en bronzemedalje på den halve distance. Freja Gram blev dobbelt bronzevinder på 200 og 400 fri – 200 meteren var  seniorklubrekord. Marie-Louise Stentved svømmede sit første nationale juniormesterskab og kvitterede med en flot bronzemedalje på 1500 fri.

Gladsaxes svømmere forbedrede sig i 75% af alle de discipliner de deltog i, hvilket er udtryk for rigtig mange gode præstationer og mange svømmere kan nu se at vejen til top 8 placeringer ikke er ret lang. Netop top 8 placeringer er nødvendige for at konkurrere om medaljer i finaler ved et dansk mesterskab.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top