Sådan er det jo!
I sidste nummer af Gladsaxe Bladet skriver det ret ukendte medlem af Folketinget, Helge Vagn Jacobsen (HVJ), om Det Radikale Venstres og Finanslovens fortræffeligheder, og betoner, at Finansloven” handler om mennesker”, hvilket er en selvindlysende frase.

 

Hvad skulle Finansloven ellers handle om? Han nævner endvidere, at det tilsyneladende menneskekærlige Radikale Venstre har været med til at give Gladsaxe Kommune 10 ekstra pædagoger, hvilket naturligvis forslår som en skrædder i helvede, når over 60 institutioner skal dele de 10 pædagoger, og når Gladsaxe Kommune modtager 1 mill. kr. ekstra til de ældre i kommunen, er dette jo kun småpenge i denne sammenhæng. Hvis man endelig fra det Radikale Venstre vil lægge vægt på, at man tænker på befolkningens ve og vel, så skulle man nok have undladt at stå så nærmest dumstædigt på de nye, barske regler på arbejdsmarkedet, som har bragt masser af mennesker ud i umulig, økonomisk situation. Det Radikale Venstre, som en gang brystede sig af at være et socialliberalt parti, er nu endt som et rent liberalistisk overklasseparti uden nogen empati for de svage i samfundet, men som Margrethe Vestager sagde: ”Sådan er det jo”.

Hans Chr. Bauerlund
2860 Søborg

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top