- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Spillestedet på vej

Byrådet vedtog køb på sit seneste møde

Om alt går efter planen, skulle der gerne stå et spillested klart på Telefonfabrikken om et par år.

På sit møde lige før jul vedtog byrådet som et lukket punkt på dagsordenen at købe den del af Telefonfabrikken, hvor spillestedet skal indrettes.

Der er totalt afsat 30 millioner kroner på det kommunale budget – fordel med 15 millioner kroner i henholdsvis 2015 og 2016.

-Nu skal vi så i gang med at finde ud af, hvordan vi skal bruge lokalerne. Det er jo nemt nok f.eks. at få kontakt til Gladsaxe Jazzklub, der er en helt konkret forening. Men vi skal også i kontakt med de unge, der øver adskillige steder rundt om i kommunen. De skal tages med på råd, siger Katrine Skov (A), formand for kultulr, fritid- og idrætsudvalget.

-Der lægges jo vægt på, at spillestedet primært skal være for unge.

Ikke mindst en fast scene vil givet stå højt på ønskelisten, når der skal drøftes indretning. I jazzklubben bruger frivillige mange, mange timer i løbet af en sæson for at bygge en scene op, sætte borde og stole frem til spisning og til koncert for så at sætte det meste tilbage efter midnat. Så det vil være en enorm lettelse at slippe for det arbejde.

Det forventes at 2015 især skal bruges til at undersøge diverse muligheder og til projektering, og så kan arbejdet udføres i løbet af 2016.

Der har tidligere været nogle musikalske arrangementer inde id en hal, som kommunen nu overtager, og de afslørede, at hallen virkelig har sine muligheder – men også at der er meget, der skal forbedres ide lokaler, hvor der for mange år siden blev produceret telefoner.