- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Tricktyv på Bagsværdvej

Onsdag 10. december kl. 20.14 blev et tricktyveri anmeldt på Bagsværdvej.

To mænd kom ind i en 74-årig kvindes lejlighed under påskud af at være sygeplejersker, der skulle hente medicin til hende på apoteket. Mændene fik udleveret den 74-åriges visa/dankort samt pinkode – men kom ikke retur med medicinen. Gerningsmændene beskrives som: A. Mand, 30-35 år, fedladen af bygning, talte dansk med accent og iført mørkt tøj og hat med øreklapper. B. Mand, 30-35 år, almindelig af bygning, talte dansk med accent og iført mørkt tøj.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.