Hjælp til kommunens bookingsystem
Helge Neesgård-Madsen undrer sig i Gladsaxe Bladet 20. januar 2015 over kommunens bookingsy-stem, som han mener, er usmidigt og svært at bruge.

Jeg er klar over, at nogle foreninger finder det svært at bruge den elektroniske løsning, hvor lokaler til foreningens aktiviteter skal bookes via internettet. Men heldigvis er der også mange forenings-folk, der er glade for at kunne sidde der hjemme om aftenen i ro og mag og selv taste de ønskede tider ind.

For at hjælpe de folk, der har besvær med den digitale løsning, inviterer Børne- og Kulturforvaltnin-gen alle til at komme på rådhuset torsdag 19. og 26. februar, begge dage kl. 10-18. Der vil være medarbejdere tilstede, der kan hjælpe foreningen med at booke de ønskede lokaler. Man kan enten selv medbringe en bærbar pc eller låne en på stedet.

Vi sætter stor pris på de frivillige foreningslederes store indsats i Gladsaxe, og forvaltningen arbej-der hele tiden på at lette det administrative arbejde for foreningerne. Vi kan dog ikke helt undgå at foreninger skal oplyse eksempelvis medlemstal, når der skal udbetales tilskud. Medarbejderne forsøger dog at hjælpe alle bedst muligt ved for eksempel at guide og rådgive via telefon og mail.

Katrine Skov (A),
formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget.

1 kommentar om “Hjælp til kommunens bookingsystem”

  1. Hej Kathrine
    Bagsværd Vægtløftnings Klub har forholdsvis faste tider hele året i Vægtsalen på Bagsværd Stadion. Derfor virker det noget besværligt at skulle ind på hver dag i ugen for at forny tiderne for næste sæson. Man/I burde kunne få systemet til at kunne book nøjagtig de samme tider for en hel sæson / efterfølgende sæson. Det må være et arbejde for IT afdelingen. jeg håber derfor det vil lykkes for IT afdelingen og til gavn for os og formodentlig flere
    De bedste hilsner
    BVK
    Knud Lyhne Rahbek

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top