Annonce
Klavertalent underholdt
Venskabsforeningen-01-04-15.jpg
Jerry Jun Weng demonstrerede højt musikalsk niveau, da han spillede ved mødet i venskabsforeningen. Foto: Kaj Bonne.
12-årig imponerede hos Venskabsforeningen

Gladsaxe Internationale Venskabsforening afholdt forrige lørdag sin traditionelle Nytårsfest på Kildegaarden. Som led i aftenens program havde GIV inviteret Jerry Jun Weng til at vise sine færdigheder på flyglet. Jerry er 12 år og trods den unge alder en særdeles dygtig pianist, som går på andet år på Gladsaxe Musik- og Billedskoles talentlinje. Jerry deltager allerede nu i diverse landsdækkende musikkonkurrencer, hvor han har gjort sig meget fint bemærket. Han modtager i Musik- og Billedskolen klaverundervisning af klaverpædagogen Sascha Nedergaard.

Lederen af Musik- og Billedskolen, Anja Reiff, fortalte som introduktion om skolens spændende arbejde for børn og unge i Gladsaxe. Der faldt mange anerkendende ord fra GIVs medlemmer om det musikalske indslag, fortæller GIVs formand Lars Abel.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top