- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Tønden fik tæsk

Mange børn kom til arrangementerne

Det er sjovt for børn at klæde sig ud og lege at man er prinsesse eller Batman eller klovn eller noget helt andet. Og kan man så ydermere blive kattedronning eller kattekonge, så har det været en rigtig god dag.
Det blev bevist igen i weekenden, hvor der var tøndeslagning rundt om i kommunen – især med kirkerne som arrangører.
Udklædningerne var yderst fantasifulde, og stoltheden hos børnene ofte meget tydelig.
Tønderne fik tæsk i mere eller mindre grad. Nogle børn måtte have lidt hjælp af far eller mor, når køllen skulle svinges mod tønderne. Der var uden kat.
At slå katten af tønden går formentlig tilbage til Christian den Andens tid, hvor bønder indvandret fra Holland havde bragt skikken med sig.
Dengang var der en levende kat inde i tønden. Den fik lov til at stikke af, når bunden faldt ud.
En anden skik gik ud på at rive hovedet af en levende gås eller hane. Halsen var smurt ind i noget fedt så det var svært at holde fast, når man red under ”opgaven”.
Nu er der slik inde i tønderne.

se mange flere fotos på http://gladsaxebladet.fotokajbonne.dk/#!home [1]