- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

30 år med danmarkshistorien i hænderne

To frivillige lavede mad til den store guldmedalje

– Hvad med om vi lavede noget mad?
Kokkene Rune fra Høje Gladsaxe og Kurt fra Herlev henvendte sig til Pulsen i Høje Gladsaxe med et frivilligt tilbud til beboerne i bebyggelsen. For blot 30 kroner kunne man købe en omgang aftensmad i Pulsens lokaler.
Mandag i sidste uge blev første omgang af Rune og Kurts tryllerier i køkkenet serveret i ”Pulsens Folkekøkken”. Retten var Garfields yndlingsret, nemlig lasagne med salat og flute.
– Det blev en mægtig succes. 31 beboere tog imod tilbuddet. Og vi tror, at der kommer endnu flere næste gang, når folk har hørt om, hvor godt det er. Kokkene sørger for at servere mad for alle etniske grupper, fortæller Jane Jandu, koordinator i Pulsen.
”Pulsens Folkekøkken” serverer næste gang fra kl. 18 mandag den 9. marts.