De tager nætterne med
Kvicklys fremgang giver logistiske udfordringer

Varehuschef Kenneth Mattsson fra Kvickly Buddinge kan se tilbage på nogle fremragende indextal. Alle gik pænt over 100 – så det var vækst på alle parametre sammenlignet med tallene fra 2013.
Sidste går der således 775.411 kunder igennem kasserne. Det var en fremgang på over 26.000 kunder. Og fremgangen fortsætter tilsyneladende i 2015, hvor der allerede nu er kommet 5.000 flere gennem til afregning hos butiksassistenterne ved kasserne.
Omsætningen er gået i vejret med 7 procent, og på spøgefuld vis fortalte Mattsson, at det svarer til et mersalg på over 2 millioner liter mælk. Og resultatet før afskrivninger steg med flotte 33 procent, og der er jo ikke tale om en lille sidegadebiks. Det er millionbeløb.
De mange successer afspejler sig også på det fysiske plan, hvor varehuset i to omgange har rekrutteret flere medarbejdere. En bemærkelsesværdig bedrift for der er trangt, når de mange kunder går rundt – og så er der hverken tid eller plads til at fylde på hylderne: – Derfor arbejder de nye medarbejdere om natten, for ellers kan vi ikke følge med, fortalte Kennet Mattsson forsamlingen på Kvickly Buddinges årsmøde.
Et af de nye tiltag i Kvickly Buddinge bliver et kolossalt fokus på den kommende grillsæson. Det sker i uge 18-19 – hvor butikken også vil lancere tre Buddinge-øl, der kan drikkes rundt omkring grillen.
Varehuset har også et samarbejde med Hjerteforeningen Gladsaxe. Ved alle kasser kan kunderne købe et hjerte. Indsamlingen foregår den 28. marts: – Jeg giver kaffen, hvis I køber et hjerte, lovede Kenneth Mattsson.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top