Annonce
AB Gladsaxe tæt på point
AB-AGF-08-12-15.jpg
AGF havde 350 fans med til kampen, og de bidrog til at skabe atmosfære. Der var 1.795 tilskuere. Foto: Kaj Bonne.
AGF vandt på straffespark

Da AB Gladsaxe og AGF mødtes i efteråret på Gladsaxe Stadion endte forestillingen 5-1 til AGF efter et opgør, hvor forsvarsspillet var ikke-eksisterende – hos begge hold. Men AGF slap billigt dengang, fordi AB var alt for ineffektive.
Søndagens opgør blev langt fra lige så underholdende. Og det endte med 1-0 til AGF, der holder fast i ambitionen om en returbillet til Superligaen. Mens AB Gladsaxe stadig er betænkelig nær på nedrykningspladserne.
Straffesparket blev dømt efter 78 minutter, da dommeren mente, at jydernes Daniel Christensen blev fældet af Patrick Lerager. Den opfattelse havde man ikke just hos AB Gladsaxe, der følte sig bortdømt.
Daniel Christensen bedyrede, at han var blev kantet, så dommen var god nok. Lige som man ikke kan være lidt gravid, kan man ikke tale om store og små straffespark. Men til gengæld om voldsomme eller ikke voldsomme.
Kim Aabech scorede hos Jannich Storch.
Opgøret blev ikke det store festfyrværkeri. Banens tilstand var ikke til poleret fodbold.
AGFerne var nærmest oppe i det røde felt over banens tilstand. Den levede i hvert fald ikke op til prædikatet som landets bedste bane.
Alt i alt en udmærket indsats af AB Gladsaxe, der næste gang dyster mod Viborg, der også er med i toppen af 1. division. Kampen spilles 20. marts.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top