Et vartegn forsvinder
vandtårne.jpg
Deltagerne kom også ned tur ned i maskinrummet. Foto: Privat.
Lokalhistorisk Forening tog afsked med vandtårne

Gladsaxe Kommune fik sit første vandtårn i 1909 og det lå på Vandtårnsvej 42. Det blev revet ned i 1960 og på grunden ligger der i dag et parcelhus. Når man ser på fotos af tårnet fra tidligt i 20erne lå det helt øde uden for lov og ret. Det var opført i den traditionelle facon som var kendetegn for datidens vandtårne. Runde og med takker for oven så det lignede et tårn fra en gammel fæstning. I 1949 begyndte man at anlægge nogle supplerende hovedledninger og at opføre et vandtårn ca. 500m mod vest ved Tinghøj Batteri. Det første af de fire tårne blev taget i brug den 25. oktober 1951. Vandtårn nummer 2 blev taget i brug den 11. juni 1953. De to resterende umiddelbart herefter.
Men ny teknik har medført, at vandtårnene ikke skal bruges længere og vil blive revet ned i løbet af foråret 2015. Dermed forsvinder et vartegn, der har stået på det højeste punkt i kommunen, 50m over Øresunds vandspejl, i over 60 år. Tilbage er der så kun Gladsaxesenderen, men en dag løber teknikken vel også fra den slags vartegn.
Men inden nedrivningen fik Gladsaxe Lokalhistoriske Forening etableret kontakt med de ansvarlige personer i Nordvand, så at over 100 af foreningens medlemmer fik lejlighed til at aflægge tårnene et besøg. Få af medlemmer havde sikkert ikke sat sine ben i et vandtårn før, så det var med ærefrygt at opstigningen i vindeltrappens 70 trin begyndte. Der blev lavet hold af 30 personer der under kyndig vejledning, og i først sikkerhedshjelm, fik en uforglemmelig oplevelse.
Når de 70 trin var besteget, kom man ud på plateauet, hvor man kunne kigge ned i de kæmpestore vandbeholdere, der nu var tømte. Udsigten fra de fire store vandbeholdere var god, trods det at vejret ikke viste sig fra sin bedste side. Under jorden var pumpestationen anlagt og de 5 pumper sørger for at vi har vand i vore haner.
Trods at det var en kold fornøjelse syntes alle at det var besværet værd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top