Gladsaxe HG rykkede op uden at spille
Konkurrenterne fra AB mistede vigtige point

Mandag aften sikrede håndboldkvinderne fra Gladsaxe HG sig en tilbagevenden til 2. division. Det blev en kendsgerning, da de nærmeste forfølgere fra AB tog til NørrebroHallen og mødte Team Nørrebro, der vandt med 30-27.
Dermed blev Gladsaxe HG sikker på oprykningen, fordi man i de to indbyrdes kampe mod AB har klaret sig bedst, så AB selv ved pointlighed ikke kunne smutte forbi. Dermed er udfaldet af Gladsaxe HGs to seneste kampe mod Hørsholm-Usserød tirsdag aften og mod Hillerød på hjemmebane lørdag klokken 14.00 kun af kosmetisk betydning. Så man kan koncentrere sig om at fejre på lørdag.
AB er til gengæld under pres. Forfølgerne fra Furesø er bedst indbyrdes med 20-21 og 26-23, så AB med 32 point skal mindst have et point ude mod NH søndag formiddag, mens Furesø med 30 dårligt kan undgå at besejre HØJs 2. hold, der møder frem med få spillere med en forholdsvis høj alder i den sammenhæng. Ud af de otte spillere mod Herlev/Hjorten var de tre over 40 år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top