Ny titel til Bagsværdløber
Joachim-DM-10-km-2015B.jpg
Joachim med nr. 3148 imponerede atter med hurtigt løb, hvor han på sidste kilometer løb med over 20 km i timen. Foto: Privat.
Joachim Weel Rosbo juniordanmarksmester på 10 km Landevej

Joachim Weel Rosbo fra Bagsværd Atletik Club løb en fantastisk DM 10 km Landevej i Strib i lørdags, hvor han sikrede sig guldmedaljen.
I fjor imponerede han med tiden 31,47, men at han under ikke helt optimale forhold kunne løbe en hel del hurtige var endnu mere fantastisk. I år vandt han med tiden 31.04. Ruten var en næsten helt flad 2,1 km rundstrækning eller rettere sagt, 1,05 km nord på, efterfulgt af 1,05 km syd på, med et nogenlunde blødt 180° sving i hver ende. Vejret var til gengæld ikke helt optimalt, temperaturen var kun omkring 4-6 °C og vinden var ret så frisk fra nord-nord-øst og dermed skulle hele den ene kilometer på hver rundstrækning løbes i modvind. Joachim kom godt afsted med de allerforreste og den første modvindskilometer gik på 3.02 og i den efterfølgende medvind blev farten skruet endnu mere i vejret i førergruppen, hvor Joachim ikke rigtig turde gå med og derfor kom han til at ligge alene anden gang de kom ud i modvinden. Derfor tog Joachim beslutningen om at vente på næste gruppe, såedes at han kunne ligge i læ i modvinden. Slutresultatet blev jo rigtig godt, så muligvis en klog beslutning, men det kunne måske have endt endnu bedre, hvis han havde satset og fulgt med førergruppen. Nu fik Joachim fint følgeskab og læ i modvinden hele vejen. Han rundede de 5 km på 15.34 og i mål den fantastisk flotte tid 31.04, som blev opnået via en sidste km på 2.57.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top