- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Succesforestilling hos Gawenda

Kosmodrom og Mungo Park inviterer i teatret i Gladsaxe

Kosmodrom i Gladsaxe vil sammen med Mungo Park præsentere forestillingen Reumertvinderen KVINDE KEND DIN KROP. Denne gang har Kosmodrom indgået en aftale med Gawenda om at forestillingen spilles der. Gawenda på Telefonfabrikken har et scenerum, som passer perfekt til Mungo Parks forestillinger.
Alle teaterrum er jo ved at være helt væk i Gladsaxe. Vi har spillet på Tobaksfabrikken og på det tidligere Gladsaxe Ny Teater. Men Tobaksfabrikken er ikke et teaterrum og lige nu bliver teatersalen på Gymnasiet bygget om til en multisal. Så vi er ekstra glade for at have indgået en aftale med Gawenda, der gør det muligt at tilbyde professionel teater i Gladsaxe, sigerr producent og projektleder Line Hauger.
Den første dramatisering af de populære og indflydelsesrige bøger om kvinder og krop. ´Kvinde kend din krop´ vakte opsigt på grænsen til ramaskrig, da den udkom første gang i 1975. Lørdag. 21. marts kl. 20.00 spiller forestillingen på Gawenda, Telefonfabrikken i Søborg.
Som rødstrømpernes kampskrift i kvindelig selvopdagelse og selvrespekt var den revolutionær. Siden er den blevet ikonisk og efterfølgende har hvert årti fået sin årgang.
Mungo Parks KVINDE KEND DIN KROP udspiller sig som en collage af udtræk fra bøgernes vejledninger, vævet sammen af tanker, følelser og erfaringer fra virkelighedens kvindeliv.
Tilsat humor går det over kvinderoller, orgasme og overgangsalder til nyere fænomener som plastikkirurgi og stress.
Så tag veninderne, mor og datter med under armen til en kærlig og nuanceret hyldest til kvinder i alle aldre. Og glem ikke far og søn. For mand vil da kende sin kvindes krop.
Læs mere på www.mungopark.dk [1]