annonce
AB Gladsaxe fik fjernet pletten
AB-Vejle-01-18-15.jpg
Joan Simun Edmundsson header meget sikkert bolden i mål til 1-1. Foto: Kaj Bonne.
God fight gav vigtigt point mod Vejle

AB Gladsaxes indsats mod HB Køge i forrige spillerunde var under al kritik. Det dur slet ikke i en svær tid med det berømte nedrykningsspøgelse svævende meget tæt på. Så der skulle tages anderledes fat i onsdagens hjemmekamp mod Vejle. Og det blev der. Ikke alt var lige kønt, men det var engageret, og det blev belønnet.
AB Gladsaxe havde bedst fat i 1. halvleg og havde to gode hovedstød, som Vejles polske målmand Patryk Wolansky flot fik vippet videre.
I 2. halvleg kiksede samarbejdet mellem Patryk Wolanski og en centerforsvarer ude i feltet, så bolden faldt ned til Linus Olsson, der med en smuk flugter bragte AB Gladsaxe i front.
Men meget retfærdigt Vejle udlignet. Det var banens suverænt bedste spiller Joan Simun Edmundsson, der smækkede bolden ud til højre. Indskiftede Christian Sivebæk fik vist, at han nok er endnu hurtigere end farmand John, så han smuttede fra sin oppasser og sendte bolden ind til Edmundsson, der headede bolden over i modsatte hjørne til 1-1.

AB Gladsaxe spiller søndag hjemme mod FC Roskilde.
1.028 – alle gratister – overværede kampen mod Vejle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top