- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

AB Gladsaxe under pres

Skidt indsats mod HB Køge gav nederlag på 0-3

AB Gladsaxe lever livet farligt i bunden af 1. division, hvor der er meget kort afstand til de to nedrykningspladser. Situationen blev ikke bedre efter søndagens kamp ude mod HB Køge.
Værterne vandt med 3-0 efter 1-0 ved pausen. Målet til 1-0 kom efter ni minutter. De to sidste mål faldt i slutfasen.
Lyspunkterne var få og små hos AB Gladsaxe, der de sidste 40 minutter spillede med 10 mand, fordi Emil Farver så gult to gange og dermed også rødt.
AB Gladsaxe møder i morgen aften på hjemmebane Vejle, der med en sejr kan komme på ret sikker grund.