Annonce
Dejligt at være tilbage
Simonella-18-15.jpg
Elsebet Lundberg er tilbage i Bagsværd med et stort udvalg af kjoler. Foto: Kaj Bonne.
Simonella er genåbnet efter 10 års fravær

I 14 år havde Elsebet Lundberg kjoleforretningen Simonella over for Bagsværd Centret. Forretningen gik strygende, men hun fik for 10 år siden et god tilbud om at afstå lokalet, så hun slog til og satsede derefter udelukkende på forretningen i Vanløse. Der blev det til nøjagtig 25 år. 1. april var det slut.
Nu er hun tilbage i Bagsværd. Hun åbnede i torsdags forretningen på Bagsværd Hovedgade 160, og der gik ikke lang tid, før de første kunder var inde for at sige velkommen tilbage.
-I første omgang er der tale om et lagersalg, hvor jeg vil sælge de varer, der var til overs fra Vanløse. Og jeg har en lejekontrakt på fire måneder. Men selv om jeg er blevet 67 år, vil jeg da ikke afvise, at jeg fortsætter. Det er jo faktisk sjovt at gå på arbejde og have alle de sociale kontakter, siger Elsebet Lundberg.
Simonella fører kjoler fra størrelse 34 til 52, og der er suppleret op med ekstra modeller, så alle kan sikre sig en kjole.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top