- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Manglende hensyn i forbindelse

Som direkte involveret i Lokalplan 201 (det kommende byggeri Søborg Hovedgade/Niels Finsens Alle),

Som direkte involveret i Lokalplan 201 (det kommende byggeri Søborg Hovedgade/Niels Finsens Alle), tilslutter jeg mig læserbrev fra Jens Møller Nicolajsen af d. 7. apri..
Jeg vil starte med at fastslå, at jeg ikke er imod udvikling, ønsker blot at der bliver taget hensyn til byens arkitektur samt til de borgere, der bliver berørte.
Jeg er født og opvokset i huset bag tidligere Søborg Bodega, og har efter en lille afstikker til Ørestaden, overtaget mit barndomshjem.
Jeg har derfor fulgt udviklingen i Søborg i mange år, og er meget glad for at vende tilbage. Men der er kommet skår i glæden efter kommunens beslutning om at ændre byggehøjde og -bredde i Lokalplan 201.
Jeg har derfor et par spørgsmål til kommunen; -Hvorfor ændrer man lokalplanen fra 3,5 etager til 5,5 – hvem tages der her hensyn til?
-Hvorfor tager man ikke hensyn til omkringliggende – Søborg Kirke, borgere m.m.
Konkret mister jeg 2,5 timer sol om dagen, dette vægtes ikke som noget problem af kommunen. Det kan man undres over, når de i Lokalplan 201 på side 4 skriver; ” Det er imidlertid også et ønske fra kommunens side, at de nye lejligheder kan få gavn af den øgede boligkvalitet, en velbeliggende og sol-orienteret altan giver”!
Endvidere vil vi lide under et betydeligt større indkig, på grund af den øgede højde. Havde man holdt sig til de 3,5 etager, kunne træer dække for indkig og solen ville stadig skinne på os om eftermiddagen/aftenen.
Jeg ser frem til uddybende svar fra Gladsaxe Kommune – og hører ligeledes gerne fra andre borgere, der er uenige i at det kommende byggeri skal være så højt samt arkitekturens manglende indpasning til det øvrige miljø.

Charlotte Holm
Niels Finsens Alle 67