- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

MENY med madarbejdere

Kunderne skal have ordentlig besked når de kommer ind i de nye butikker

Medarbejderne er væk i de nye MENY-butikker, der afløser de gamle SuperBest-butikker.
Ikke fordi at kunderne skal regne med, at der nu er høflig selvbetjent hele vejen igennem.
-Næh, nu har vi madarbejdere, siger butikschef Søren Rommelhoff fra butikken i Bagsværd og købmand Per Mikkelsen fra butikken på Søborg Hovedgade.
Fødevarerne er i centrum hos MENY, så derfor synes man, at det er helt relevant at kalde personalet for mad-
arbejdere.
-Introduktionen af MENY har været forberedt gennem længere tid, og samtlige 5.500 medarbejdere har været på kursus, så der er totalt ajourførte på netop deres område, siger Per Mikkelsen.
Faktisk har medarbejderne tilsammen været på kursus i 31.428 timer. Det svarer til 3,6 års uddannelse, hvis det var en enkelt medarbejder det drejede sig om.
-Filosofien er, at når man kommer ind i en af vore
butikker, så skal man være sikker på, at man kan få svar på sine spørgsmål uanset om det drejer sig om kød eller vin eller en anden varegruppe. Måske er der ikke lige her og nu en fagarbejder i området, men så kommer der en i en fart.
Ambitionerne er høje hos MENY. I en tid man mange supermarkeder, skal man være godt fremme i skoene og gøre netop sin butik ekstra attraktiv. Der skal spilles på, at man kan servicere kunderne og har en masse varer på hylderne. Faktisk har man
altid små 1.000 dagligvarer
-Vi har stor respekt for mange af vore konkurrenter. Vi vil bare gøre det endnu bedre, siger Per Mikkelsen.
-Vi har respekt for mad, og vi er gået ind i et samarbejde med Karolines Køkken om opskrifter til nem hverdagsmad på 20 minutter, siger
Søren Rommelhoff.
MENY-kæden har 117 butikker i Danmark – heraf 10 særlige MENY Gourmetbutikker. Der er godt 5.500 madarbejdere.